metabolisme

Stevia rebaudiana (Bertoni), en plante tilhørende solsikkefamilien (Asteraceae), er hjemmehørende i Sydamerika og dyrkes nu i mange dele af verden. De søde komponenter i stevia blade kommer fra en gruppe af forbindelser kaldet steviol glycosider, som deler en fælles steviol rygrad. Kulhydratrester (hovedsageligt glukose) er bundet til steviol-rygraden i forskellige konfigurationer for at danne det store udvalg af søde forbindelser, der findes naturligt i steviabladet.

til dato er mere end 40 forskellige steviolglycosider blevet identificeret i stevia-planten. Hver af disse steviolglycosider har sin egen unikke smagsprofil og sødhedsintensitet, som kan være op til 350 gange sødere end sukker, men alle deler en lignende molekylær struktur, hvor forskellige sukkerdele er bundet til aglycon steviol (en ent-kauene-type diterpen).

alle 40 plus steviolglycosider har amerikansk GRAS (generelt anerkendt som sikker) status, er blevet godkendt af Health Canada, Food Standards Australia og senest af det fælles ekspertudvalg for fødevaretilsætningsstoffer (JECFA). Mens Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer godkendelsen af alle 40 plus, specificerer de i øjeblikket brugen af 11 steviolglycosider i stevia-bladekstrakter med høj renhed.

steviolglycosider absorberes ikke intakt. Når de er konsumeret, passerer de gennem den øvre mave-tarmkanal, inklusive maven og tyndtarmen, helt intakte. Når steviolglycosider når tyktarmen, fjerner kolonbakterier alle glukoseenhederne og efterlader kun rygraden, steviol. Hos mennesker absorberes steviol i kroppen, ændres hurtigt i leveren og udskilles i urinen som steviolglucuronid.1

forskning har vist, at der ikke er nogen ophobning af stevia (eller noget biprodukt af stevia) i kroppen under stofskiftet.2,3 nylige data indikerer, at både større og mindre SGs deler den samme metaboliske skæbne.4

dette blev yderligere bekræftet i en Ernæringsanmeldelsesartikel, der ser på den biologiske skæbne af forskellige sødestoffer med lavt kalorieindhold.5 undersøgelsen viser, at alle sødestoffer med lavt kalorieindhold metaboliseres meget effektivt og udskilles hurtigt af kroppen. Mens bakterier i tyktarmen spiller en rolle i stevia metabolisme, er der ingen tegn på, at mængden af steviolglycosider, som folk bruger, forårsager negative virkninger på tarmmikrofloraen eller tarmfunktionen hos dyr, der fodres med meget store mængder steviolglycosid under sikkerhedstest.

det er et resultat af denne i det væsentlige dårlige absorption i fordøjelseskanalen, som i sidste ende bidrager til, at stevia har nul kalorier og ikke hæver blodglukose eller insulinniveauer, når de fordøjes. Det hjælper også med at forklare, hvorfor stevia-bladekstrakt (steviolglycosider med høj renhed) er sikkert for alle at bruge, inklusive gravide kvinder og børn.

stevias naturalitet er blevet stillet spørgsmålstegn ved i forhold til dets behandling, hvor nogle antyder, at forbindelser, der ikke er af planten, dannes som et resultat af rensningen. Forskning offentliggjort i International Journal of Food Science and Technology bekræftede imidlertid, at steviolglycosider ikke ændres under ekstraktions-og oprensningsprocessen for at fremstille stevia-ekstrakt med høj renhed.6 Dette var den første undersøgelse, der systematisk undersøgte, om den kemiske struktur eller tilstedeværelse af de originale steviolglycosider fra stevia-planten påvirkes eller modificeres af de typiske kommercielle ekstraktions-og rensningsprocesser, der anvendes til at opnå stevia-sødestoffer med høj renhed.

den kemiske struktur af steviolglycosider.

der er flere steviolglycosider, der nu er godkendt til brug, inklusive dem, der er anført i nedenstående tabel. Bemærk, at formlerne og molekylvægten varierer, ligesom konverteringsfaktoren – denne faktor muliggør beregning af “steviolækvivalenter”. Navnlig har globale reguleringsorganer oprettet maksimale anvendelsesgrænser i deres respektive sikkerhedsvurderinger, der udtrykkes som steviolækvivalenter for at tage højde for de forskellige kemiske strukturer af steviolglycosider, der er godkendt til brug. Ved anvendelse af denne konverteringsfaktor justeres grænserne i overensstemmelse hermed for at afspejle molekylvægten af hvert givet steviolglycosid.

1. Gardana C, Simonetti, Cansi E, et al. Metabolisme af steviosid og rebaudiosid A fra Stevia Rebaudiana ekstrakter af human mikroflora, J. Ag. Food Chem, 51(2):6618-6622, 2003.
2. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Panel om fødevaretilsætningsstoffer og næringskilder tilsat fødevarer. Videnskabelig udtalelse om sikkerheden af steviolglycosider til de foreslåede anvendelser som fødevaretilsætningsstof. EFSA tidsskrift, 8 (4): 1537. 2010. . www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1537.HTM
3. Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.1131/2011 af 11. November 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider. Den Europæiske Unions Tidende. 11.December 2011. Hentet Juni 13, 2013: http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:295:0205:0211:EN:PDF
4. Purkayastha s et al. Steviolglycosider i renset stevia – bladekstrakt, der deler den samme metaboliske skæbne. Regulatorisk Toksikologi og farmakologi 77 (2016) 125e133
5. Magnuson, BA, et al. Biologisk skæbne af sødestoffer med lavt kalorieindhold. Ernæringsanmeldelser, bind 74, udgave 11, 1. November 2016, Sider 670-689, https://doi.org/10.1093/nutrit/nuw032
6. (2017), steviolglycosider ændres ikke under kommercielle ekstraktions-og oprensningsprocesser. Int J Mad Sci Technol. doi: 10.1111 / ijfs.13494