i kristen symbolik er dyr såvel som planter, monogrammer og andre genstande ofte blevet brugt som religiøse symboler. Den tidlige kirke foretrak at bruge de dyr, der er nævnt i Den Hellige Skrift. I Bibelen såvel som i liturgien skelnes de såkaldte rene dyr tydeligt fra dem, der er urene. Med hensyn til dyderne symboliserer løven mod og tjenester af en stærk beskytter. Lammet repræsenterer Kristus og den kristnes sagtmodighed. Tyren repræsenterer styrke; hunden, troskab; slangen, forsigtighed og forsigtighed;
duen, Helligånden; svalen, uskyld; larken, sang af Guds ros; hjorten, den kristnes længsel efter frelse; påfuglen, udødelighed. Visse dyr bruges regelmæssigt til at repræsentere de forskellige laster. Kameleonen symboliserer hykleri; hyenen, urenhed; ulven, grådighed; ræven, snedig; uglen, mørket; røvet, selvvilje; slangen, Djævelen. I den tidlige kristne litteratur lånes dyr også fra de gamle fabler sammen med deres konnotative symbolik. For eksempel bruges pelikanen til at repræsentere forløsning, og også Kristus giver sig selv i eukaristien. Den mangehovedede hydra bruges ofte til at repræsentere kætteri. Fisken er en af de tidligste og vigtigste af kristne symboler. De fem bogstaver i ordet for fisk på græsk danner en akrostik, der betyder Jesus, Kristus, Guds Søn, Frelser (se ichthus). Fisken bruges også som et symbol på dåb og Kristus i eukaristien. Kirken opfordrer stadig til brug af dyresymboler i sine kirker og skoler som et let middel til at symbolisere dyd og vice.
Se også: symbolik, tidlig kristen; bestiary; fysiolog.
bibliografi: K. K. kristnstle, Iconographie der christlichen Kunst (Freiburg 1926-28) 1:119-132. B. K. kristtting,” dyr og Helligdom”, i Mullus: Festschrift Theodor Klauser, Red. a. stuiber og A. hermann (Jahrbuch f Orr Antike und Christentum suppl. 1; 1964) 209-214. L. r rourau, Iconographie de l ‘ Art Chr rostien (Paris 1955-59) 1: 76-132, bibliog. 138–140.