denne artikel er tilgængelig for medlemmer af den lokale. Læs mere medlemskab eksklusive her.
svensk jul er magisk, men lad os se det i øjnene – det er også lidt underligt. Du kan måske finde dig selv i at undre dig over, hvad den rigtige hilsen er for tiden mellem jul og nytår, om du mishørte nogen, der nævnte en 20.juledag, eller hvorfor Svensker synger om julenisser, mens de drikker snaps.
her er nogle festlige sætninger, der hjælper dig med at føle dig lidt mere hjemme denne jul.
hilsnerne | h Larslsningarna
først det grundlæggende. ‘Glædelig jul ‘er’ god jul’, mens’ Godt Nytår ‘oversættes som’gott nytt Urr’.
mod 31. December kan du også ønske folk en ‘gott tøs!'(Happy end), selvom dette er sjældnere, og ifølge den sene svenske etiketteekspert Magdalena Ribbning undgås bedre, da den foreslåede finalitet kan fornærme nogen.
når ferien er forbi, er det almindeligt at ønske folk en ‘Gud forts krarttning!'(Glad fortsættelse).
en ung pige sender julekort i en udpeget postkasse. Foto: Fredrik Sandberg/SCANPIKS / TT
- LÆS OGSÅ: Hvorfor vil jeg altid elske jul i Sverige
forberedelserne | Julf Karrberedelse
den svenske julesæson starter med den første søndag i Advent, når ‘julbelysning’ (julelys) tændes og familierne også begynder at blive klar, ved at forberede sig til jul (att julst karrka), som omfatter rengøring før ferien (att julst karrda), festlig bagning (att julbaka) og selvfølgelig udsmykning deres hjem til ferien (att Julpyssla). Dybest set tilføjer præfikset ‘jul-‘ til almindelige opgaver eller objekter øjeblikkeligt dem med en eller anden ferieånd (julst prismning).
de mest almindelige dekorationer er adventsljusstake (Juleadventlys, med en tændt hver søndag i spidsen op til jul), og adventsstj larrna (Advent star-de stjerneformede lanterner, du helt sikkert har set hængende i Svenske vinduer), ikke at forveksle med julstj larrna (julestjerne, en must – have blomst i svenske hjem hver December).
generelt er dekorationerne lidt mindre glitrende (glittrig) og over toppen (prirverdrevet) end nogle af dem, du vil se i Storbritannien eller USA.
du har brug for masser af stearinlys (ljus), en krans (julkrans), muligvis en engelklokke (prisnglaspel) og hyacint (hyacint). Det er også almindeligt at have dekorationer lavet af halm, som en påmindelse om laden, hvor Jesus blev født; disse kan være halmkranse, engle (prisnglar) eller en Julegede (julbock).
svenske flag er også almindelige dekorationer. Foto: Helena / imagebank.Sverige.se
aktiviteter | Julaktiviteter
selvom Sverige stort set er verdsligt, er julen en tid på året, hvor mange familier går i kirke, måske til Julnattsm Larssa (midnatsmesse) juleaften eller til Julotta, den tidlige morgengudstjeneste den følgende dag. Det er sandsynligvis ikke muligt i 2020 på grund af begrænsninger på indendørs offentlige sammenkomster, men det skulle være muligt at finde en online version.
normalt vil julen omfatte masser af julfester (julefester), et julbord (julebuffet) eller to og andre aktiviteter, der ikke kan finde sted sikkert under en pandemi. Men nogle mennesker kan arrangere en digitalt julfest (online fest) i stedet.
ligesom meget af resten af verden er julen i Sverige en tid til afvikling (att koppla av) og afslapning med familie og venner. Du vil høre en masse ting beskrevet som ‘mysig’, svarende til dansk ‘hygge’, der betyder hyggeligt og behageligt, og substantivet ‘myskvrstll’, der beskriver en hyggelig aften i, normalt med familien.
- udtalelse: lad ikke ‘mys’ være den næste skandinaviske livsstilstrend
der er masser af TV at se, og aftenen den 23., der typisk bruges på at forberede sig til den næste dags festligheder, er kendt som uppesittarkv kristill (siddende aften), med flere kanaler, der tilbyder en julespecial med musik, konkurrencer og berømthedsgæster.
juleaften viser Disney-serien ‘Kalle Anka och hans V kursnner’ (‘Donald Duck og hans venner ønsker dig en god jul’) så populær år efter år, at op til 50 procent af den svenske befolkning sætter sig ned for at se den.
dette har det underlige resultat, at på 3pm juleaften, når forestillingen begynder, er der et betydeligt fald i nødopkald og en stigning i elforbruget, da alle sætter sig foran TV ‘ et, et fænomen kendt som Kalle Anka-effekt (Donald Duck effect).
Donald Duck. Foto: SVT
der er også en chance for at blive kreativ: traditionelt skriver svenskere korte digte (julklappsrim eller ‘Christmas present rhymes’) på deres gavemærker, som normalt giver et fingerpeg om, hvad gaven er.
når julen er forbi, er der ‘julgransplundring’ (Juletræplundering) at se frem til. Finder sted den 20.juledag (Tjugondag Knut, St. Knuts dag den 13. januar), involverer det at danse rundt om træet, inden du fjerner Julepynt, smadrer og spiser pepperkagehuse samt spil og musik. Endelig fjernes træet fra huset; tidligere blev de bogstaveligt talt kastet ud af vinduer, men i disse dage skal du tage dem til et udpeget område leveret af lokale myndigheder.
Julgransplundering er normalt en fest for børnene i familien. Foto: Carolina Romare / imagebank.Sverige.se
LÆS OGSÅ: Idiotens guide til det svenske julemåltid
tegn | Julfigurer
i Sverige er det Jultomte, der uddeler julegaver (julklappar); dette er en figur, der er en krydsning mellem en traditionel svensk gnome (tomte) og Julemanden. Det billede, vi har af ham i Sverige i dag, er i høj grad baseret på illustrationer, som den svenske kunstner Jenny Nystrr-larm lavede til en julebog i 1880 ‘ erne, da hun blev bedt om at gøre den vrede gnome lidt mere sympatisk.
traditionelt, den jultomte vil ankomme og spørge ‘finnerne det n pristgra SN pristlla laden h pristr?'(Er der nogen dejlige børn her?), som den samlede familie skulle svare i kor ‘ Jaaaaaa!— uanset hvad de virkelig tænker.
men jultomte kan ikke klare alt arbejdet alene og bliver hjulpet af tomtenissar (Julnisser), svarende til Julemandens alver i Anglo-verdenen, men mere som miniatureversioner af jultomte selv.
i den engelsktalende verden er rensdyr de dyr, der er tættest forbundet med julen, men i Sverige er det ikke tilfældet. I stedet tager den ydmyge ged centrum med traditionen med julbock (Julgeat), der går tilbage til hedensk tid. Oprindeligt, dette var en ånd, der menes at holde øje med de festlige festligheder, derefter blev geden den traditionelle gavegiver i det 19.århundrede, før den blev erstattet af jultomte.
svensk jul er en blanding af gamle nordiske og internationale traditioner. Foto: Carolina Romare / imagebank.Sverige.se
sange | Juls Krisnger
svenskerne elsker en god julelodi, og nogle få, der især kan give genlyd hos folk langt væk hjemmefra, er ‘Jag kommer hem igen til jul’ (Jeg kommer hjem igen til jul) og ‘Hej mitt vinterland’, der beskriver glæden ved det vinterlige vejr og julen i luften.
og glem ikke ‘Raska f pristter springa tripp, tripp, tripp’ (rask fødder kører, klik, klik, klik), en sang, der beskriver julen ged (se ovenfor) på vej til at levere de festlige gaver.
en anden nøglesætning at vide er ‘Hej tomtegubbar, SL Kristus i glasset. Och l LRT oss lustiga vara!'(Hej, julenisse, fyld brillerne op, og lad os have det sjovt!). Dette er en del af en svensk drikkesang, som du sandsynligvis vil høre mindst en gang i feriesæsonen, ledsaget af snaps.
foto: Gorm Kallestad / NTB scanpiks / TT
LÆS OGSÅ: Ti svenske julehits til julesæsonen
datoer | dato
nogle siger, at julesæsonen starter, når de første butikker begynder at sælge julmust (en Christmassy krydret sodavand), men traditionelt starter sæsonen med begyndelsen af adventssæsonen.
Advent er en big deal; ud over de stearinlys og chokoladekalendere, du kan se, er der andre slags julkalender, herunder levende adventskalendere (levande julkalender) i flere byer, hvor hver dag en forestilling finder sted i et vindue et eller andet sted i byen og tv-versioner på flere kanaler.
julefesten inkluderer julafton (juleaften), juldagen (juledag) og annandag jul (anden juledag eller Juledag). For at være mere specifik, er der også ‘dan f kurrre dopparedan ‘(dagen før dypning dag, eller 23 December), og endda’ dan f kurrre dan f kurrre dopparedan ‘ (dagen før dagen før dypning dag). Udtrykket ‘dyppedag’ til juleaften kommer fra den gamle tradition for at dyppe et stykke brød i kødbestand fra en kogt skinke, som tidligere var et almindeligt måltid den 24.og stadig kan findes i nogle husstande.
svenskerne har også en betegnelse for den ulige periode mellem jul og nytår, normalt brugt uvidende om hvilken ugedag det er og passerer tiden med at spise de mindst populære chokolader, der er tilbage i markeringsboksene: mellandagar (mellem dage). Svenske butikker starter også deres salg derefter også: mellandagsrea. Andre ord, der kan komme i nyttige omkring dette tidspunkt er ‘bakfull / bakis’ (hungover), ‘utsliten’ (fraspaltet), og ‘S prismndrucken’ (virkelig søvnig).
nytårssalget begynder på Boksedagen i Sverige. Foto: Helena / imagebank.Sverige.se
Juleordsprogene | Julordspr Prisk
jul som udlænding betyder typisk at tilbringe en masse tid med svigerforældre (SV kurrf kurrldrar),lave smalltalk på kontorfester (firmafester) og chatte med folk, du næppe kender på gløggfester (GL kurrggfester-ja, de er en ting i Sverige). Selvom festlighederne er pareret ned i år, er det altid en god ide at kende et par lagersætninger.
svenskerne elsker at tale om vejret, og da denne vinter har været relativt mild, kan man bruge ordsproget ‘Julasommar och f larglas larg, p largskavinter och SL largag larg’ (‘Jul sommer og fuglesang, påske vinter og hårdt vejr’ – dybest set betyder en mild vinter En kølig forår og påske).
artikel først skrevet i December 2017 og sidst opdateret i December 2020.