gennem de sidste mange uger har vi kigget i dybden på Bibelkarakterer og lært, hvad de skal lære os. Indtil videre har vi kigget på Eva, Adam, Abel og Kain, så i denne uge vil vi tage et mere dybtgående kig på Noah. Vi har meget om Noah fra hans historie i Første Mosebog kapitler seks til ni, men et af de første vers, vi ser om Noah, er Genesis 6:7-9, som siger,
“så Herren sagde:’ Jeg vil ødelægge mennesket, som jeg har skabt fra jordens overflade, både menneske og dyr, krybende ting og fugle i luften, for jeg er ked af, at jeg har lavet dem. Men Noa fandt nåde i HERRENS Øjne. Dette er Noahs slægtsforskning. Noah var en retfærdig mand, perfekt i sine generationer. Noa vandrede med Gud.”
senere ser vi, at Noah blev fuld, så vi ved, at Noah ikke var perfekt i ordets direkte forstand. Dette er en hyperbole; jeg tror at understrege det faktum, at Noah var en god mand i en verden af onde mennesker. Uanset hvad folket på det tidspunkt gjorde, bedrøvede deres Ondskab Gud så meget, at han beklagede at have skabt mennesket i første omgang og ønskede at starte forfra. Noa var lige i HERRENS Øjne, så meget, at Gud besluttede at vise ham nåde.
det er det samme, som Gud gør med os. Vi er så onde, og alligevel besluttede Gud at vise os nåde gennem Jesus Kristus. Noa og hans familie er et eksempel på hvad der skulle komme, til sidst gennem Jesus Kristus.
Gud fortalte Noa at bygge arken og derefter Noah adlød ham. Ikke alene adlød han Guds instruktioner nøjagtigt—hvilket var, hvordan arken blev bygget perfekt nok til at sejle på vandet, til at modstå stormen og bære alle dyrene og hans familie i sikkerhed—men Noa adlød også Gud, når det må have virket lidt underligt. En oversvømmelse på globalt plan var aldrig blevet set før, såvel som alle de andre katastrofer, der også må være sket for at skabe den globale oversvømmelse. Det må have set så mærkeligt ud, men Noah adlød.
ligeledes er der i vores egne liv tidspunkter, hvor det ikke giver mening at adlyde Gud. Nogle gange forstår vi ikke, hvorfor han vil have os til at gøre visse ting, og der er endda tidspunkter, hvor Gud beder os om at adlyde ham, når det ikke er den populære ting at gøre. Når man adlyder ham, vil det ikke gøre folk i verden eller på sociale medier som os—det kan synes, næsten ubelejligt for os at gøre det. Når det at adlyde Gud resulterer i, at folk mærker os som “hadere” “utålelige” og ønsker at lukke vores tro, kan det virke svært at stole på og følge op med, hvad Gud beder os om at gøre.
men Noa adlød, og resultatet var, at han og hans familie blev reddet fra oversvømmelsen. Mere end det blev hele menneskeheden som helhed reddet, fordi verden var i stand til at starte igen. Alle dyrene var i stand til at starte forfra og reproducere, og mennesker var i stand til at gøre det samme. Derfra, vi spredt ud over hele verden indtil nu, når vi har de kulturer, sprog, og lande, som vi har i dag.
når det kommer til at adlyde Gud, kan vi ikke se ringvirkningerne af vores valg. Måske bad Gud dig om at dele et indlæg på sociale medier, som du måske ved bag på dit hoved vil gøre nogle mennesker gale. Men du ved aldrig, hvordan det ene lydighedstrin kan sive ned gennem de kommende år og påvirke mennesker ud over vores år. Hvad hvis at dele evangeliet til en kollega i dag kunne påvirke folk år fra nu? Eller skrive en bog om et bibelsk emne, der ville fornærme det meste af verden, men ville have en indvirkning Gud kan se, at vi ikke kan? Det samme gælder for alt, hvad Gud måtte bede os om—uanset om vi ikke ønsker at gøre det, fordi vi er bange for at gøre det, eller fordi det vil virke som en ulempe… uanset hvad vores grunde er, er vi nødt til at skubbe igennem det, fordi den enkle og alligevel dybe sandhed er, at Gud kan se, hvad vi ikke kan—
han ser alt—præcis hvordan din lydighed vil spille ud år og år fra nu. Han ser hele billedet, mens vi ser i fragmenter. Start med at stole på ham i dag og tage de første skridt i lydighed.